Når vi skal på tur, er det rart at pakke det rigtige udstyr. Her ligger et udkast til en pakkeliste til en weekendtur i hytte og en pakkeliste til sommerlejr. Der kan dog altid være andre ting, der skal medbringes.
Husk at skrive navn i alt, så I kan finde jeres egne ting igen.
Husk desuden også, selv at være med til at pakke, så ved I, hvad I har med, og hvor det ligger i rygsækken.
Vi anbefaler:
Til mikroer og minier anbefaler vi et et skum-liggeunderlag (fx dette https://www.spejdersport.dk/urbanmat-9-0-liggeunderlag) som de selv kan pakke sammen.
Til ældre spejdere kan et oppusteligt liggeunderlag være fint (fx dette https://www.spejdersport.dk/asivik-ultralight-5-0-regular-selvoppusteli…), men der er jo altid den risiko, at der går hul på liggeunderlaget.
Til alle spejdere anbefaler vi en lagenpose, der gør temperaturen i soveposen lidt varmere og øger holdbarheden af soveposen (fx denne https://www.spejdersport.dk/asivik-comfort-liner-175-lagenpose)
Vi anbefaler også til alle spejdere en minimum 3-sæsons sovepose, da en sommersovepose er for kold, når man sover på jorden (fx denne https://www.spejdersport.dk/asivik-explorer-3s-175-cm-h-sovepose)
Vi anbefaler også en god rygsæk til alle, hvor ALT kan pakkes i eller spændes på rygsækken. Husk desuden også regnslag til rygsækken. Afhængig af alder og højde, anbefaler vi følgende:
40 liter til mini/junior: https://www.spejdersport.dk/asivik-hiker-2-1-40-liter-rygsaek-boern
65 liter til tropsspejdere og ældre: https://www.spejdersport.dk/asivik-adventure-rygsaek-65-ltr
Derudover anbefaler vi gode og vandtætte vandresko/støvler. SpejderSport er behjælpelig med at finde de perfekte sko eller støvler til barnets fod.