Til spejder tager vi nogle mærker sammen, nemlig færdighedsmærker (fx knivbevis) og fokusmærker (fx en god kammerat).
Derudover kan man selvstændigt tage nogle mærker, som I kan læse mere om her.
Husk at fortælle din leder, når du begynder på mærket. Men det er dog dig selv, der skal holde øje med, at du overholder reglerne.
Biky:
- Man skal cykle til og fra spejder i et helt år, også selvom der er møde inde i Aalborg, i skoven ved Stolpedalsskolen eller på Egholm.
- Man må gerne cykle sammen med forældre
- Man skal også cykle, når vejret er dårligt (dog uden at sætte sit liv i fare)
- Man skal ikke cykle, når man skal på tur
- https://mærkelex.dk/m/biky/
Spejd365:
- Man skal gå med sit spejdertørklæde hver dag i 365 dage ud af 400 dage (det vil sige, at man må have have 35 bufferdage, hvor man ikke har det på)
- Tørklædet skal bæres synligt og bindes som et spejdertørklæde
- Det tæller ikke som en bufferdag, hvis man tager sit tørklæde af for at have idræt, svømning eller gå i bad
- Man skal ikke sove med tørklædet
- Et godt fif er at have en kalender, hvor man sætter krydser eller lignende for hver dag, man har tørklædet på
- https://mærkelex.dk/m/spejd365/
Shelty:
- Man skal sove i shelter 1 gang om måneden i 12 måneder i træk
- Man skal sove i forskellige sheltere hver måned
- Shelteren må ikke lukkes af med presenning eller lignende
- https://mærkelex.dk/m/shelty/
Shorty:
- Man skal have shorts på til alle spejderarrangementer i et år
- Shortsene må ikke gå ned over knæene
- Man må gerne bære tykke, lange sokker, de må bare ikke dække knæene
- Anbefalet fra junior og op
- https://mærkelex.dk/m/shorty/